tabet af dig

Jeg løber og løber.
Kan mærke der er noget galt.
Noget fuldstændigt galt.

Jeg kommer frem og ser dig ligge på jorden.
Jeg mærker mit hjerte sidde op i halsen på mig.
Det må bare ikke passe det her,
men jeg ved allerede inden jeg
når over til dig
at du er væk for altid.

Jeg sætter mig ned ved siden af dig.
Dine øjne er så følelsesløse.
Så tomme.
Den glade gnist det var i dem
er væk for altid.

Min hånd den føles klistret.
Jeg kigger på den
og ser den er smurt ind i blod.
Dit blod.
Jeg lukker min hånd
og mærker mine tårer løbe ned af kinden.

Jeg lader min hånd
føres ned til dine læber.
Vil mærke dem en sidste gang.
Jeg møder dine læber med mine
i et blidt farvelkys.
Det smager salt
af alle mine tårer.

Jeg mærker hvordan
mit hjerte er knust i flere stykker.
Mærker hvordan min verden
synker i krus.

Jeg rejser mig
i en zombielignende tilstand.
Jeg går langtsomt gennem sneen.
Jeg mærker slet ikke kulden om min nøgne hud.

Jeg knuer min halskæde tæt indtil mig.
Den halskæde jeg fik af dig.
Kan slet ikke fatte
at jeg aldrig skal høre dig grine.
Se dig smile.
Mærke dine hænder på min krop.

Jeg vil ikke leve mere.
Der er ingen verden uden dig.
Ingenting at leve for.
Jeg vil har bare lyst til at gå tilbage.
Gå tilbage og lægge mig ned ved siden af dig.

Lægger mig ned.
Med hovedet på din skulder
og blive liggende indtil jeg
langsomt lukker mine øjne
og igen er sammen med dig.