Minder

Jeg elskede at kigge på stjernene.

Jeg følte mig altid glad.

Jeg brugte det altid som et tilflugste

når jeg havde det dårligt.

Nu kan jeg ikke kigge

uden at føle en stor sorg.

Tårene begynder at trille

ned af mine kinder

mens minderne vælter frem.

Mine tanker flyver tilbage.

Tilbage til den dag
jeg så dig for første gang.

Jeg vidste med ét at mit liv aldrig

vil blive det samme igen.

Men jeg turde ikke

komme over til dig.

Jeg får en klump i halsen

ved det næste minde.

Et minde jeg på den ene side

aldrig vil ønske var sket,

og på den anden side

priser mig lykkelig over skete.

Jeg var i baren

da jeg pludselig hørte en lyd bag mig.

" Vil du danse?"

Jeg husker jeg vendte mig om

og var ved at tabe mund og kæbe.

Dér stod du.

Dig, som jeg vidste ville forandre mit liv.

Jeg smilede og sagde ja.

Jeg forsvandt i dine øjne.

Jeg var i min helt egen verden.

Kunne ikke fatte mit held.

Jeg kigger på stjernene.

De minder mig om dig.

Du elskede mine øjne

sagde de var som to stjerner.

Funklende og skinnende som dem.

Nu er de tomme.

Udtryksløse.

Blanke.

Livsglæden er forsvundet.

Den forsvandt med dig.

Jeg bryder sammen ved vandet.

Savnet/sorgen vælter frem.

Tårene pibler ned af mine kinder

og jeg kan dårligt trække vejret.

Minderne dukker frem.

Minder jeg helst vil glemme.

Minder jeg vil ønske jeg ikke havde.

Minder om den dag

du blev taget fra mig.

Jeg så dig dø.

Lige dér, for øjnene af mig

blev du taget fra mig.

På den ondeste måde.

Hvordan kan Gud være så ond?

Han lod dig forsvinde fra denne jord.

Jeg kunne dræbe ham på grund af det.

Han lod dig blive skudt for øjnene af mig.

Jeg så dig falde sammen.

Jeg løb skrigende over til dig.

Faldt ned ved siden af dig

og tog dig i mine arme.

Tårene piblede ned af mine kinder.

Jeg græd og græd

og bad til du ikke vil dø.

Du kiggede på mig og smilede.

Hviskede at du elskede mig.

Det havde du gjort fra første øjekast.

Jeg kyssede dig.

Desperat over at jeg var ved at miste dig.

da jeg slap dine læber

smilede du en sidste gang

og jeg så dine øjne slukkes.

I det øjeblik blev

mit hjerte slået i stykker.

Min sjæl forsvandt

og fløj med din.

Jeg blev til et omvandrende zombie.

Jeg havde ikke lyst til at leve mere.

Jeg kigger mig omkring.

Jeg er ved vores ynglingssted.

Du ved søen inde i skoven.

Jeg har din ynglingskjole på

den lange hvide med blomster.

Jeg kigger ned i min hånd.

Kigger på det tomme pilleglas.

Jeg ved det er det rigtige.

Et liv uden dig er ikke et liv.

Jeg rejser mig op.

Kigger en sidste gang på stedet.

Stedet som vi elskede så højt.

Her kunne vi være alene.

Stedet hvor vi kyssede for første gang.

Hvor vi elskede for første gang.

Mon du kan se mig nu?

Mon du ved jeg er på vej?

Jeg lukker øjnene

og siger farvel til min familie en sidste gang.

Jeg kan mærke at pillerne

snart begynder at virke.

Jeg dypper min ene fod i vandet

og lader den synke ned.

Lader den anden følge med.

Langsomt går jeg ud i vandet.

Som svaneprinssesen, bare omvendt.

Langsomt stykke for stykke

dækkes min krop af vand

indtil man til sidst ikke kan se mig længere.