to you my love

I need you
like the flower ned the sun and water.
I need you
like the car need gas.
I need you
like the people need oxygen.

I need you
because you the one thing
that makes me happy.
The one thing
I can't and wouldn't live without.

I miss you so much
when you're not aruond.
I think of you all the time.
Thinking of the next time
I can see you.
Kiss you.
Hold you in my arms.

Whereever you and I are.
Whatever you do to me.
I will love you
to the day I die.

Mit hjerte

Kan du ikke høre
mit hjertes kalden.
Hvordan det hvisker
dit navn ud i natten.

Mit hjertes kalden
bliver højere og højere.
Mere desperat,
Hvorfor besvarer du
ikke mit kald?

Mit hjerte det splitteres
lige så langsomt.
Når du ikke besvarer mit kald.

kærlighed

Kærlighed er som solen
der varmer din krop.
Kærlighed er som vandet.
Den kan være stille og rolig, men også vild og brusende.
Kærlighed er som blomsterne
der gror og gror hvis de får nærig nok.
Kærlighed er som vinden
man kan ikke se den, men man kan føle den.
Kærlighed er som en rose.
Den kan være smuk og perfekt, men samtidig have sine torne.
Kærlighed er som en tabt duel
hvor man tabte kampen om sit hjerte.
Kærlighed er det, der gør livet værd at leve.

savn

Jeg savner dig så meget
at det gør ondt.
Savner dit smil.
Dine øjne.
Dine kys.

Jeg savner den måde
du lyser op på
når du kigger på mig.
Jeg savner din latter.
Den måde den varmer
min krop på.

Jeg savner den måde
du får mig til at føle på.
Som om jeg er
den eneste pige i verden.
Hvordan du får mig til
at føle mig som noget specielt.

Jeg vil gøre alt
for at se dig igen.
Og det smerter mig så meget
at jeg ikke kan.

Den eneste trøst jeg har
er at du venter på mig.
Jo længere tid der går
jo mere lyst får jeg
til at krydse den anden side.
For kun på den måde
kan jeg være sammen med dig igen.

Tabet af dig

Mit savn er så indædt
så stærk
at jeg kan høre mit hjerte
knuses i tusinde stykker.
Hvordan det langsomt falder fra hinanden.

Hvordan det stykke for stykke
bliver flået ud af min krop
med sådan en kraft
at jeg skriger af smerte.
Smerten over at du bev taget fra mig.

Smerten og savnet
æder mig op indenfra.
Jeg ophørte med at leve
den dag du blev taget fra mig.
Stykke for stykke mister jeg lysten til at leve.

Kan jeg nogensinde få dig? kap. 7 - skoleballet

Det var eftermiddag på selve skolebal aftenen. Sirena havde i sidste øjeblik besluttet at tage med. Hun vil ikke vise at hun var såret Hun ville gå selv. Og så ville hun se så godt ud at Max vil fortryde han var til mænd. Hun vidste godt at det nok ikke var sandsynligt, men det var en piges forelskede hjerte der talte.
Hendes mor vil hjælpe hende med at se smuk ud. Hendes mor havde købt en kjole til hende. Den var enkel. Havde stropper og en dyb udskæring. En lang v-skæring ved det ene ben. Så man kunne se det når hun gik. Den var i blå. Silkeblå med lidt glimmer. Til dem havde de købt sko, i samme farve som kjolen. Højhælede med en snor rundt om anklen. Den var overlappet ved tæerne. De havde også købt handsker til. De gik op til albuen. Hendes mor havde sagt at skulle have løst hår, da hendes hår var så smuk.
Hendes mor lagde mascara og en let øjenskygge. Meget let lysegrønt. Så den fremhævede hendes grønne øjne. Sirena kiggede sig i spejlet. Jo det var vel lykkedes meget godt. I dagens anledning have hun linser på. Det gik okay med dem. Hun tog sin lille taske og gik ned til sin mor. Hendes mor smilede da hun så hende.
" Hvor er du smuk, min pige. Du vil tage mange drengehjerter i dag."
Ja måske, men ikke det hun vil have. Det gjorde rigtigt ondt at vide. Hun tvang et smil.
" Tak mor. Skal vi tage af sted?"
" Hvis du er klar"
" Det er jeg."
" Fint. Så smutter vi."

*          *          *

Max stod og gjorde sig klar. Han håbede ikke at Sirena kom i aften. Han var ikke sikker på at han vil kunne klare at se hende, velvidende at hun ikke kunne lide ham. Men på den anden side. Hvis hun kom og så ham med Kat, ville hun måske indse at hun ville have ham. Da han var færdig, tog han sine nøgler og kørte for at hente Kat.

Kat åbnede døren. Hun var smuk, men intet i samligning med Sirena den dag ved poolen. Hun havde lignet en gudinde.

" Du ser smuk ud i aften," sagde Max. Mest af høflighed.

" Tak. Det gør du også. Skal vi komme af sted?" Hun smilede.

" Ja, lad os det. Jeg har købt dig en buket. Håbede den passede til kjolen."

" Den er fint. Tak."

Han gav hende den på. De kørte af sted mod skolen.

*          *          *

Kathleen stod og gjorde sig klar. Hun havde ofret mange penge på den perfekte kjole. Hun vil have at Max skulle glemme alt om Siri og falde for hende. Hun håbede bare at Siri holdte ord og ikke dukkede op i aften. Det bankede på døren. Hun åbnede døren. Hvor var han smuk i jakkesæt. Hun forstod udemærket Siri.

" Du ser smuk ud i aften."

" Tak. Det gør du også. Skal vi komme af sted?" Hun smilede.

" Ja, lad os det. Jeg har købt dig en buket. Håbede den passede til kjolen."
" Den er fint. Tak."
Han gav hende den på. De kørte af sted mod skolen.

*          *          *

Sirena ankom til skolen. Ikke i en fin limousine men i hendes mor bil. Hun var nervøs. Tænkt hvis hun bare var den selv samme Sirena men bare i kjole. Alle de andre var sikkert kommet. Hun fik svedige håndflader. Hun tog dybe indåndinger.

Hun kom ind og så sig omkring i salen. Hvor var der mange. Hvorfor havde hun også gjort det? Det var sikker ingen som ville lægge mærke til hende. Hun gik ned af trappen. Hun kunne ikke se Max nogen steder. Hun vidste ikke om hun skulle være lettet eller skuffet. En side af hende ønskede stadig at være hans, mens den anden side havde opgivet det fordi han var til mænd. Den største sorg hun nogensinde vil opleve. En ting er at miste sit livs kærlighed til en kvinde, men til en mand. En kvinde havde man i det mindste chancen for at han kunne begynde at lide en, men en mand så havde man ingen chance.

Hun gik over til punchen. Tog et glas. Hendes hjerte var stadig ikke helet. Det vil tage lang tid før hun ville være kommet over Max.

" Hej smukke. Vil du danse?"

Sirena vendte sig om. Connor stod der. En af de populære drenge. Han måtte ikke kunne genkende hende. Ellers ville han ikke havde budt hende op. Ville han?

Inders inde ønskede hun at det var Max der havde budt hende op. Men det kunne jo ikke lade sig gøre. Det vil bare gøre det endnu mere smertefuld. Så hun tænkte hvorfor ikke.

Hun smilede. " Det vil jeg meget gerne."

Han tog hendes hånd og trak hende ud på dansegulvet. De dansede til en sjæler. Det var egentlig meget hyggelig. Men hun kunne ikke lade være med at tænkte" Gid det var Max."

Sangen sluttede. Connor kyssede hendes hånd.

" Tak for dansen, smukke."

" Selv tak. Du danser godt."

Der kom en anden fyr, Sebastian, og bød hende op. De næste par timer dansede hun med den ene dreng efter den anden.

Til sidst kunne hun ikke mere. Måtte lige have vejret. Hun gik udenfor. Der stod allerede en fyr. Han vendte sig om da hun kom derud. Det var Max. Hendes hjerte kunne ikke lade være med at slå smut.

" Åh. Hej Sirena." Han smilede

" Hej Max." Sirena smilede også.

" Du ser smuk ud i aften. Aldeles smuk."

Hun rødmede. Hvorfor skulle han også sige den slags ting.

" Tak. Du ser også godt ud i aften."

Hun gik over og stillede sig ved siden af Max.

" Hygger du dig i aften, Siri?"

" Ja meget. Jeg er helt smadret i mine fødder. Hvordan kan piger holde ud at gå i disse sko."

Sirena vil hoppe op og sidde på muren.

" Nu skal jeg hjælpe dig."

Max tog fat om hendes hofter og løftede hende op. Det føltes som et elektrisk stød. Hvorfor skulle hun føle sådan? Det var jo bare ondt.

Hun smilede " Tak."

Det var svært at sidde her. Velvidende at han vidste hvad hun følte for ham. Velvidende at han var til mænd. Men han lod som ingenting. Som om intet var sket imellem dem. Hvis han kunne, kunne hun også. Hun kiggede på ham.

" Jeg tror faktisk du er den første der har genkendt mig. Jeg mener, hvem ville byde Sirena Castella op hvis de vidste det var mig."

Han kiggede på hende med, var det med smerte i øjnene? Nej det kunne det ikke være.

" Hvad havde du regnet med?. Du ligner slet ikke den Siri man er vant til."

" Er jeg? Hvordan vidste du så det var mig?"

Han gav hende meget hurtigt elevatorblikket. Han smilede.

" Jo, havde jeg ikke set dig den dag ved poolen, havde jeg nok heller ikke kunne genkende dig. Man er jo vant til at se dig med briller og opsat hår. Og med bluser der dækker dine former. Og så kommer du her med linser og løst hår. Og med en kjole der vise din smukke krop."

Hun rødmede. Følte sig smigret. Men vidste det ikke betød noget. Hun kom til at tænke på den dag ved poolen. Nu forstod hun hvorfor hun ikke havde kunne påvirke ham.

" Tak. Det er dejligt at høre. Jeg tror jeg vil gå ind og få noget at drikke."

" Okay. Jeg bliver herude lidt endnu. Nu skal jeg hjælpe dig ned."

Han tog hende om livet og løftede hende ned.

" Tak."

Sirena smilede til ham en sidste gang og gik ind.

*          *          *

Max og Kathleen havde kommet sammen med en stor flok. Nu var de alle hvis kommet og der var gang i festen. Pludselig var der kommet en ind. En efternøler må man sige. Han stivnede da han så hende. Det var Sirena og hun var alene. Han glemte helt at trække vejret. Han kiggede sig omkring og så at flere fyre kiggede på hende. Som små hundehvalpe. Men hvem kunne forbrejde dem det. Hun så helt fantastisk ud. Mere end det. Hvis han havde troet hun lignede en gudinde var det intet i forhold til nu. Hun var smukkere end en gudinde. Meget, meget smukkere. Hun lignede en drøm. En fantasi. Noget man kun turde drømme om.

" Hvem er det?" spurgte Kathleen

" Kan du ikke se det?"

" Nej, burde jeg det?"

" Det ved jeg ikke. Hun er din veninde, ikke min."

" Er det Siri?" spurgte hun vantro.

" Ja ingen ringere."

Han fulgte Sirena med øjnene. Kunne ikke slippe hende af syne. Han kunne se at andre fyre havde samme problem. Nu kunne han se Connor byde hende op og fik et ja. Det gjorde ondt helt ind til knoglerne. Hvor ville han ønske at det var ham hun dansede med.

Kathleen snakkede til ham. Han blev nødt til at slippe Sirena af syne. Kathleen ville danse. "Hvorfor ikke," tænkte han. De gik ud på dansegulvet. Han fandt Sirena igen. Denne gang med en ny dreng. De næste par timer så han hende danse med forskellige drenge. Det var smertefuld. Til sidst kunne han ikke holde det ud. Hun dansede med alle andre end ham. Han skulle ud herfra og det kunne kun gå for langsomt.

" Jeg går lige ud og får noget frisk luft."

" Jeg går med."

" Nej Kat. Jeg vil gerne være alene."

Hun så skuffet ud. "Okay"

Max gik ud foran. Han var helt alene. Gudskelov. Han skulle sunde sig. Det var virkelig hårdt at se Sirena med en anden fyr. Han tænkte på deres kys. Det mest fantastiske kys han havde prøvet. Han var hårdt ramt. Det havde gjort så ondt at vide at hun ikke kunne lide ham. Det vil gå langt tid før han var ovre hende. Nej, han ville ikke opgive hende uden kamp. Han hørte en lyd og vendte sig om. Det var Sirena. Hans hjerte slog smut. Hun var endnu smukkere tæt på.

" Åh, hej Sirena." Max smilede.

" Hej Max." Sirena smilede.

Hans mur smeltede. Hendes smil var fantastisk og så i den kjole. Ingen vil nogensinde overgå hende i skønhed.

" Du ser smuk ud i aften. Aldeles smuk."

Hun rødmede. Hvor så hun fantastisk ud når hun rødmede.

" Tak. Du ser også godt ud i aften."

Hun kom over ved siden af ham. Han kiggede på hende.

" Hygger du dig i aften, Siri?"

" Ja meget. Jeg er helt smadret i mine fødder. Hvordan kan piger holde ud at gå i disse sko."
Hun prøvede at hoppe op på muren, men han kunne se at det ville hun aldrig komme til.
" Nu skal jeg hjælpe dig."
Han tog fat om hendes hofter og løftede hende op og sidde på muren. Hvor føltes det godt at holde hende. Føltes intimt. Noget de ikke var.
Hun smilede sit fantastiske smil. "Tak."
Det var ikke sjovt at være alene med hende. Vide at hun ikke kunne lide ham. Han kiggede på hende.
Sirena kiggede på ham. Det føltes utroligt intimt at være herude med hende. Alene med en stjerneklar himmel.
" Jeg tror faktisk du er den første der har genkendt mig. Jeg mener, hvem ville byde Sirena Castella op hvis de vidste det var mig."
Han blev fuldt med smerte. Kiggede på hende.
" Jeg ville." sagde han meget lavt. Eller tænkte han det kun?
" Hvad havde du regnet med?. Du ligner slet ikke den Siri man er vant til."
Overhovedet ikke. Hvis han ikke havde set hende før uden hendes normale påklædning, ville han nok heller ikke kunne genkende hende.
" Er jeg? Hvordan vidste du så det var mig?"
Han gav hende meget hurtigt elevatorblikket.Hun var virkelig smuk. Han smilede.
" Jo, havde jeg ikke set dig den dag ved poolen, havde jeg nok heller ikke kunne genkende dig. Man er jo vant til at se dig med briller og opsat hår. Og med bluser der dækker dine former. Og så kommer du her med linser og løst hår. Og med en kjole der vise din smukke krop."
Hun rødmede.
" Tak. Det er dejligt at høre. Jeg tror jeg vil gå ind og få noget at drikke."
" Okay. Jeg bliver herude lidt endnu. Nu skal jeg hjælpe dig ned."
Max tog hende om livet igen og løftede hende ned.
" Tak." Sirena smilede og gik ind.
Han så efter hende. Sukkede. Hvor han ønskede at være sammen med hende. Hvad skulle han dog gøre for at vinde hendes hjerte. Hun var fantastisk. Den dejligste pige han havde mødt.

*          *          *

Kathleen var så glad for at være her til ballet med Max. Der var godt gang i festen nu.

Nu kom der en pige helt alene. Hun var smuk. Mange af fyrene kiggede på hende. Også Max. Hun synes ikke hun havde set hende før.

" Hvem er det?"

" Kan du ikke se det?" Nej fjols. Ellers havde jeg nok ikke spurgt.

" Nej burde jeg det?"

" Det ved jeg ikke. Hun er din veninde, ikke min."

Hun var vantro. " Er det Siri?"

" Ja ingen ringere."

Det kunne ikke passe. Hvorfor skulle hun også klæde sig sådan. Det var meget bedre dengang hun gik grimt klædt. Hun kunne se hvordan drengene reagerede. Sådan havde de aldrig gjort med hende. Det var forkert. Drengene skulle kunne lide hende, ikke Sirena.

Hun spurgte om han ville danse. Det virkede som om han skulle tvinge sig selv til at kigge på hende og danse med hende. Hun så misundeligt til at Sirena blev budt op af den ene fyr efter den anden. Hvorfor spurgte de ikke hende?

" Jeg går lige ud og får noget frisk luft."
" Jeg går med."

" Nej Kat. Jeg vil gerne være alene."

" Okay."

Han gik sin vej.

Hun var sikker på at det var på grund af Siri. Hun skulle ned med nakken. Det var hende der skulle være den fyrene vil have. Ingen andre end hende. Hun vidste hvad hun skulle gøre. Sirena kunne helt sikkert ikke synge. Så hun skulle bare sige at hun gerne vil synge en sang. En svær sang. " My heart will go on." Ja den skulle det være.

*          *          *

Sirena fik noget at drikke. Hvor så Max fantastisk ud i aften. Alt for fantastisk. Hvor havde hun lyst til at kysse ham. 

Pludselig stoppede musikken. Guitaristen kom hen til mikrofonen.

" Hej allesammen. Hygger vi os?"

"JA!" råbte alle i kor.

" Vi har fået en opfordring. Der er en pige blandt jer der ønsker at synge en sang. Kan vi få Sirena Castella op?"

What? Hvad foregår der? Jeg ville da ikke synge en sang. Hun måtte hellere gå op og sige der var sket en fejl. Hun kom derop. Gik over til guitaristen.

" Der må være sket en fejl."

" Er du Sirena?"

" Ja"

" Så er der ikke. Din veninde sagde at du ønskede at synge " My heart will go on."

" Nej, jeg ville ej. Jeg synger ikke godt.

" Syng, syng" begyndte folk at råbe.

" Ja, de bliver nok sure hvis du siger nej."

Ville de virkelig høre hende synge? Tja, hun kunne vel ikke blive mere upopulær end hun var i forvejen.

Hun smilede." Okay så. Jeg gør det."

" Fint. Bare gå over til mikrofonen og sig til når du er klar."

Hun gik over til mikrofonen. Hun var nervøs.

" Hej allesammen. Jeg vil synge " My heart will go on." Jeg håber I vil tage godt imod den."

Hun nikkede til guitaristen.

De begyndte at spille. Sirena tog en dyb indånding og begyndte at synge.

Folk holdte op med at danse og lyttede kun.

Da sangen var færdig jublede folk. Klappede helt vildt.

" Ekstra nummer, ekstra nummer."

Hun kunne ikke fatte at de kunne lide hende.

" Okay. Hvad vil I høre?"

" Truly Madly Deeply" var der en der råbte.

Hun sang den og nogle andre sange.

Guitaristen kom over til hende, da hun var færdig,

" Du synger fantastisk. Hvis du nogensinde vil være sanger så ring. Vi kunne godt bruge en sangerinde som dig."

Sirena var smigret," Mange tak"

Hun fik hans nummer og gik ned fra scenen. Hun skulle have noget frisk luft. På vej derover fik hun øje på noget, hun ønskede hun aldrig havde set. Op af en væg stod Max og Kathleen. Kyssede hinanden. Hendes verden brast sammen. Hun bryd sammen. Hun vil ikke være her længere. Hun løb grædende ud. Ville bare hjem. Ligeglad med at der regnede. Hun løb hjem.

*          *          *

Max var kommet ind. Han prøvede at finde Sirena.

Der var hun. På vej op mod scenen. Hvorfor? Nu snakkede hun med guitaristen. Hvorfor? Skulle hun give et nummer?

" Syng, syng" begyndte folk at råbe. Hvad havde han gået glip af?

Nu kom hun over til mikrofonen.

" Hej allesammen. Jeg vil synge " My heart will go on." Jeg håber I vil tage godt imod den."

Bandet begyndte at spille. Lidt efter kom Sirena i gang. Han stivnede. Så bare måbende til. Hun sang jo fortryllende. Lidt som en gudinde. Han gik nærmere. Fortryllet af hendes stemme. Var der noget hun ikke kunne? Hun var jo perfekt. Enhver dreng vil ønske en pige som hende. Sangen var færdig.

" Ekstra nummer, ekstra nummer," råbte folk.

" Okay, hvad vil I høre?"

" Truly Madly Deeply." var der en der råbte.

Hun sang den og nogle flere sange.

Han ville gå over og lykønske hende, men blev stoppet af Kathleen.

" Hej. Jeg var ved at blive bekymret," sagde hun indsmigrende.

" Det var ikke noget. Jeg var lige på vej over til Sirena."

" Nej vent."

Hun hev fat i ham og hev ham hen til sig selv. Hun kyssede ham. Han blev overrasket. Der gik fem sekunder før han reagerede. Han trak sig væk

" Hvad helvede laver du? Jeg er ikke interesseret i dag Kathleen. Prøv at forstå det. Nu ville jeg finde Sirena. Jeg synes du skal lade mig være."
" Din forpulede røvhul. Hun hader dig. Jeg hader dig. Du vil aldrig kunne få nogen. Aldrig,"

Kathleen spyttede ham i hovedet og skred. Gudskelov. Han var træt af hende.

Han kunne ikke finde Sirena. Nu skulle der kåres en dronning og konge. Han blev konge. Det havde været en dejlig ting at kunne dele med sin pige. Sin pige. Hvor lød det godt. Tænkt hvis han kunne kalde Sirena for hans pige. Han gik op og modtog sin krone.

Nu skulle dronningen kåres. Det blev Sirena. Hun kom ikke. Max synes det var underligt. De kaldte på hende, men hun var væk. Havde hun allerede gået hjem? Hvorfor så tidligt?

Han var ked af det. Her havde han mulighed for en dans med hende og så var hun væk.

Max var der en times tid før han kørte hjem.

Selvom han var træt af Kathleen var han en gentleman og hun kom jo med ham. Han havde spurgt hende men hun ville blive der lidt længere. Så han havde sagt at så måtte hun finde en anden måde at komme hjem på.

*          *         *

Great. Hun kunne også synge. Var der noget den pige ikke havde. Jo, Max. Det frydede i det mindste Kathleen. Hun havde håbet på at få Sirena ned med nakken. Hun havde taget det der i hendes øjne var hendes. Det var Kathleen der scorede drengene, kunne imponere folk, ikke Sirena. Det var derfor hun havde fortsat sit venskab med hende. Det gav hende et sus at vide at hun var den smukke og talentfulde.

Kathleen gad ikke at høre på Sirena. Nej, den eneste svaghed Siri havde var Max. Hvis hun kunne få Sirena til at se dem sammen, hende og Max, ville hendes verden bryde sammen. Hvor var han forresten henne? Hun havde ikke set Max siden han gik udenfor. Han havde bare ikke snakket med Siri. Hun måtte finde ham.

Dér var han. På vej mod scenen. Hun skyndte sig derover og stoppede ham.

" Hej. Jeg var ved at blive bekymret," sagde hun indsmigrende.

" Det var ikke noget. Jeg var lige på vej over til Sirena."
Hun kunne se at Sirena var på vej over mod dem. Nu havde hun chancen.
" Nej vent."
Hun hev fat i ham og trak ham hen til sig. Kyssede ham. Kunne se at Siri så det. Perfekt. Hun kunne se at Sirena blev chokeret og løb sin vej. Max trak sig væk.
" Hvad helvede laver du? Jeg er ikke interesseret i dag Kathleen. Prøv at forstå det. Nu ville jeg finde Sirena. Jeg synes du skal lade mig være."
Hendes stolthed blev såret af de ord. Det skulle han ikke slippe godt fra.
" Din forpulede røvhul. Hun hader dig. Jeg hader dig. Du vil aldrig kunne få nogen. Aldrig,"
Hun spyttede ham i hovedet og gik sin vej.
Hun havde fejlet. Hun havde ikke kunne få ham. Han havde kun Sirena i hovedet., men det gode var at det havde hun fået ødelagt. Sirena var vred og såret. Hun var helt sikkert aldrig snakke til ham igen. Heller ikke til hende, men der var okay.
Nu skulle der udnævnes en konge og en dronning. Max blev konge. Det irriterede hende. Men det der irriterede hende mest var at Sirena blev dronning. Det var hende der skulle havde været det. Ikke Sirena.
De kaldte på hende. Kathleen vidste som den eneste at de kunne kalde så meget de ville. Sirena ville ikke komme op på scenen.
En time efter ville Max hjem og som den gentleman han var, tilbød han hende at høre hende hjem. Ikke på vilkår om hun vil give ham den fornøjelse. Så hun havde takket pænt nej tak. Havde sagt at hun ville blive der lidt længere. Hun fik en eller anden fyr til at køre hende hjem.



vampyrpigen

Jeg føler adrenalinen i mit manglende blod.
Føler den eurofuserende rus
når mine tænder rammer halsen.
Jeg lever i natten.
Gemmer mig i skyggen.

Det er længe siden jeg mistede min eksistens.
Jeg går på jorden.
Men mangler min bankende hjerte.

Jeg er ikke længere i live.
Men så mødte jeg dig.
Drengen i mine drømme.
Og jeg begyndte at drømme om eksistens.

Jeg længtes efter dig.
Mit manglende hjerte banker kun for dig.
Jeg er i vildrede.
Hvordan kan det lade sig gøre?
Hvordan kunne mit liv vende så pludselig?

Mit manglede eksistens.
Mit manglende hjerte.
Er det problem jeg kæmper med.
Hvordan kan man elske en
når man ingen hjerte har.
Ingen følelse har haft
i flere århundrede.

Kan jeg glemme de ting?
Kan du elske mig?
Som det jeg er.
En blodsugende følelsesløs lig.

Hvad skal jeg stille op.
For første gang føler jeg
at jeg har en eksistens.
At jeg er i live.
Alt det kun på grund af dig.
Drengen som jeg har ventet på.
Men det er dømt til at mislykkedes.
Det vil aldrig gå.

Mit liv.
Min forbandelse.
Dømt til evig ulykke

savnet

Du er alt hvad jeg kan tænke på.

Du er hele min verden.
Alt hvad jeg har at leve for.
Vi er altid sammen.
Vi er udaskillige.
Vi er som et menneske.
Vi gør alt sammen.
Vi har altid den samme afstand imellem os.
Som en cirkels periferi.
Der er kun en hage ved det.
Det er ikke nutid længere.

Selv nu hvor du er borte.
Føltes det som om du er lige ved siden af mig.
Jeg bærer dig tæt ved mit hjerte.
Hvor du altid vil høre til.
Selv om du er langt væk
er det som om du aldrig har forladt min side.
Som om afstanden imellem os er den samme.
Den vil altid være den samme
udanset hvor du er henne.
Som en cirkels periferi.
For du vil altid have en plads i mit hjerte.
Jeg vil altid bære din ånd tæt på mit krop.
Som den var før i tiden.

Jeg vil aldrig glemme dig.
Min elskede.
Min sjæl.
Min livs kærlighed

Santanist

Mit blik er dystert. Står med en tændstik i hånden.
Tænder den.
Kigger fascineret på den.
Taber den på høet.
Flammer kommer langsomt.
Ilden kommer.
Bliver mere og større.
Jeg føler en tilfredstillelse så stor.
Det føles så dejligt.
Kirken brænder.
De satans kristne.

Mit liv er dystert.
Folk forstår ikke
hvorfor jeg gør som jeg gør.
Vælger ikke at dele min hemmelighed.
Folk forstår alligevel ikke.

Jeg elsker alt det onde.
Sorte katte.
Blod.
Pentagrammer.

Djævler og ondskab.
Løgne og hemmeligheder.
Smerte og livløshed.

Lever i min egen lille verden.
Holder mig for mig selv.
Hvad er virkelighed og hvad er drøm?

Mit liv.
Min tro.
Jeg er satanist.

Hvem er jeg?

Det kommer om natten.

Jeg prøver at skjule det.
Prøver at glemme det.

Tør ikke lade folk komme tæt på mig.
Af frygt for at blive såret.
Af frygt for at jeg vil skade dem.

Hvorfor mig?
Hvorfor kan jeg ikke have et normalt liv.
Hvad er jeg.
Natten eller dagen?

Hvad er mit sande jeg?
Kan nogen ikke fortælle mig det?
Kan nogen acceptere mig som den jeg er?

Min forbandelse.
Mit liv.
Det kommer om natten.

Dyret

Jeg var et såret dyr som slikkede sine sår.
Ledte efter et venligt sind
der ville hjælpe mig.
Såret blev værre og værre
og verden så sort ud.
Men lige da jeg troede
at nu var det slut.
Fik mit øje
øje på et menneske.

Et menneske som ville hjælpe.
Et som plejede mit sår.
Tog mig med hjem.
Et menneske som reddede mig.

tabet af dig

Jeg løber og løber.
Kan mærke der er noget galt.
Noget fuldstændigt galt.

Jeg kommer frem og ser dig ligge på jorden.
Jeg mærker mit hjerte sidde op i halsen på mig.
Det må bare ikke passe det her,
men jeg ved allerede inden jeg
når over til dig
at du er væk for altid.

Jeg sætter mig ned ved siden af dig.
Dine øjne er så følelsesløse.
Så tomme.
Den glade gnist det var i dem
er væk for altid.

Min hånd den føles klistret.
Jeg kigger på den
og ser den er smurt ind i blod.
Dit blod.
Jeg lukker min hånd
og mærker mine tårer løbe ned af kinden.

Jeg lader min hånd
føres ned til dine læber.
Vil mærke dem en sidste gang.
Jeg møder dine læber med mine
i et blidt farvelkys.
Det smager salt
af alle mine tårer.

Jeg mærker hvordan
mit hjerte er knust i flere stykker.
Mærker hvordan min verden
synker i krus.

Jeg rejser mig
i en zombielignende tilstand.
Jeg går langtsomt gennem sneen.
Jeg mærker slet ikke kulden om min nøgne hud.

Jeg knuer min halskæde tæt indtil mig.
Den halskæde jeg fik af dig.
Kan slet ikke fatte
at jeg aldrig skal høre dig grine.
Se dig smile.
Mærke dine hænder på min krop.

Jeg vil ikke leve mere.
Der er ingen verden uden dig.
Ingenting at leve for.
Jeg vil har bare lyst til at gå tilbage.
Gå tilbage og lægge mig ned ved siden af dig.

Lægger mig ned.
Med hovedet på din skulder
og blive liggende indtil jeg
langsomt lukker mine øjne
og igen er sammen med dig.

Minder

Jeg elskede at kigge på stjernene.

Jeg følte mig altid glad.

Jeg brugte det altid som et tilflugste

når jeg havde det dårligt.

Nu kan jeg ikke kigge

uden at føle en stor sorg.

Tårene begynder at trille

ned af mine kinder

mens minderne vælter frem.

Mine tanker flyver tilbage.

Tilbage til den dag
jeg så dig for første gang.

Jeg vidste med ét at mit liv aldrig

vil blive det samme igen.

Men jeg turde ikke

komme over til dig.

Jeg får en klump i halsen

ved det næste minde.

Et minde jeg på den ene side

aldrig vil ønske var sket,

og på den anden side

priser mig lykkelig over skete.

Jeg var i baren

da jeg pludselig hørte en lyd bag mig.

" Vil du danse?"

Jeg husker jeg vendte mig om

og var ved at tabe mund og kæbe.

Dér stod du.

Dig, som jeg vidste ville forandre mit liv.

Jeg smilede og sagde ja.

Jeg forsvandt i dine øjne.

Jeg var i min helt egen verden.

Kunne ikke fatte mit held.

Jeg kigger på stjernene.

De minder mig om dig.

Du elskede mine øjne

sagde de var som to stjerner.

Funklende og skinnende som dem.

Nu er de tomme.

Udtryksløse.

Blanke.

Livsglæden er forsvundet.

Den forsvandt med dig.

Jeg bryder sammen ved vandet.

Savnet/sorgen vælter frem.

Tårene pibler ned af mine kinder

og jeg kan dårligt trække vejret.

Minderne dukker frem.

Minder jeg helst vil glemme.

Minder jeg vil ønske jeg ikke havde.

Minder om den dag

du blev taget fra mig.

Jeg så dig dø.

Lige dér, for øjnene af mig

blev du taget fra mig.

På den ondeste måde.

Hvordan kan Gud være så ond?

Han lod dig forsvinde fra denne jord.

Jeg kunne dræbe ham på grund af det.

Han lod dig blive skudt for øjnene af mig.

Jeg så dig falde sammen.

Jeg løb skrigende over til dig.

Faldt ned ved siden af dig

og tog dig i mine arme.

Tårene piblede ned af mine kinder.

Jeg græd og græd

og bad til du ikke vil dø.

Du kiggede på mig og smilede.

Hviskede at du elskede mig.

Det havde du gjort fra første øjekast.

Jeg kyssede dig.

Desperat over at jeg var ved at miste dig.

da jeg slap dine læber

smilede du en sidste gang

og jeg så dine øjne slukkes.

I det øjeblik blev

mit hjerte slået i stykker.

Min sjæl forsvandt

og fløj med din.

Jeg blev til et omvandrende zombie.

Jeg havde ikke lyst til at leve mere.

Jeg kigger mig omkring.

Jeg er ved vores ynglingssted.

Du ved søen inde i skoven.

Jeg har din ynglingskjole på

den lange hvide med blomster.

Jeg kigger ned i min hånd.

Kigger på det tomme pilleglas.

Jeg ved det er det rigtige.

Et liv uden dig er ikke et liv.

Jeg rejser mig op.

Kigger en sidste gang på stedet.

Stedet som vi elskede så højt.

Her kunne vi være alene.

Stedet hvor vi kyssede for første gang.

Hvor vi elskede for første gang.

Mon du kan se mig nu?

Mon du ved jeg er på vej?

Jeg lukker øjnene

og siger farvel til min familie en sidste gang.

Jeg kan mærke at pillerne

snart begynder at virke.

Jeg dypper min ene fod i vandet

og lader den synke ned.

Lader den anden følge med.

Langsomt går jeg ud i vandet.

Som svaneprinssesen, bare omvendt.

Langsomt stykke for stykke

dækkes min krop af vand

indtil man til sidst ikke kan se mig længere.