Facaden

Jeg gemmer mig bag en facade.

Jeg smiler og ler

som om alt er i den fineste orden.

Men indvendigt

er det en helt anden sag.

Der er jeg ved at spænges op af sorg.

Det er over et år siden

jeg mistede dig,

Jeg ved at jeg burde være over dig nu.

For sandheden er jo

at vi ikke havde kendt

hinanden særlig længe.

Men alligevel er du den person

som jeg har elsket højest.

Når jeg er sammen med andre

lader jeg som jeg er den glade pige

som jeg altid har været.

Men når jeg er alene

så bryder jeg sammen

Jeg savner dig så meget.

Nogen gangen så er facaden

ved at krakelere.

Når de begynder at ville sætte

mig sammen med ander fyr.

For sandheden er jo

at jeg stadig elsker dig.

Så højt at det gør ondt.

Snart tror jeg at facaden ryger.

For jeg kan ikke holde ud

at være den glade pige

som burde være over dig

og havde fundet sig en nu.

Når sandheden er

at jeg græder indvendigt.

Når jeg vågner om morgenen

efter endnu en drøm om dig.

Så bryder min verden

endnu mere sammen.

For du vil jo aldrig blive min mere,

Jeg vil aldrig høre dig grine

se dig smile.

Jeg vil aldrig mærke dine hænder om mig.

Mærke dine læber mod mine.

Men når jeg så møder de andre

opfører jeg mig

som alt var ved det gamle.

Men kan snart ikke holde det ud.

Men vil det være i orden

at vise hvordan jeg virkelig føler?

Vise dem at sandheden er

at du betød alverden for mig.

Selvom vi ikke havde kendt

hinanden særlig længe.